Modul-System søger Teknisk montør med el-erfaring til opbygning af servicebiler

Modul-System søger Teknisk montør med el-erfaring til opbygning af servicebiler

-

Hos Modul-System i Brøndby bliver du en del af et værksted, hvor vi bygger nogle af Danmarks mest avancerede servicebiler. Hver bil bliver opbygget efter kundens behov, og derfor er to opgaver sjældent ens.

Vi søger en ny kollega, der har lyst til en alsidig hverdag med både montage og elarbejde.

Et job med variation

En typisk arbejdsdag består af cirka halvdelen opbygning og montage og halvdelen elarbejde. Netop kombinationen gør jobbet alsidigt og giver mulighed for at følge bilen fra de første komponenter monteres, til den er klar til levering.

Hos os bliver du en del af et team med høj faglighed og erfarent værksted, hvor vi hjælper hinanden og tager ansvar for hele opgaven.

Det betyder blandt andet, at du kommer til at arbejde med:

  • Opbygning af vare- og servicebiler
  • Montering af reoler, gulve og øvrige komponenter
  • 12V-installationer
  • LED- og arbejdslys
  • Batteri- og inverterløsninger
  • Kamera- og sensorsystemer
  • Varmeanlæg
  • Test, fejlfinding og kvalitetssikring

Du følger bilen hele vejen gennem processen og oplever tilfredsstillelsen ved at aflevere et færdigt produkt, hvor alle detaljer spiller sammen.

Der er ikke tale om samlebåndsarbejde. Hver bil bygges efter kundens behov, og derfor er to arbejdsdage sjældent ens.

Hvem er du?

Vi søger en ny kollega, der motiveres af en varieret hverdag, hvor både montage, opbygning og elarbejde er en naturlig del af jobbet.

Du behøver ikke nødvendigvis være uddannet autoelektriker, og vi skal nok lære dig dét, som du ikke allerede kan.

Det er dog en stor fordel, hvis du har erfaring med 12V-installationer eller lignende el-arbejde og samtidig har lyst til både at arbejde med bilernes opbygning og elinstallationer.

Din baggrund kan f.eks. være:

  • Autoelektriker
  • Automekaniker
  • Lastvognsmekaniker
  • Elektriker med interesse for køretøjer
  • Montør med erfaring inden for auto-EL eller køretøjsopbygning

Det vigtigste er, at du har lyst til at være med til at bygge servicebiler op, trives med både montage og elarbejde og sætter en ære i at levere et godt håndværk.

Vi forestiller os desuden, at du:

  • Arbejder selvstændigt og tager ansvar
  • Hjælper dine kolleger, når der er travlt
  • Har sans for kvalitet og finish
  • Bidrager til den gode stemning på værkstedet

Derfor vælger mange at blive hos Modul-System

Vi er en del af en international koncern med en stærk markedsposition, men hverdagen i Danmark er præget af nærvær, frihed og korte beslutningsveje.

Vi er omkring 20 kolleger i Danmark, og mange har været hos os i en årrække. Det skyldes blandt andet, at vi har en uformel omgangstone, stor frihed under ansvar og et godt fællesskab, hvor humor fylder mindst lige så meget som faglighed.

Du får:

  • en varieret hverdag med både montage og elarbejde
  • mulighed for at følge opgaverne fra start til slut
  • spændende tekniske løsninger og kvalitetsprodukter
  • gode kolleger med stor erfaring
  • ordnede forhold og moderne faciliteter
  • pension, sundhedsforsikring, arbejdstøj, massage- og frokostordning.

Lyder det som noget for dig?

Hald HR Consulting står for denne rekruttering, så tag endelig fat i Rekrutteringspartner Gitte Hald på telefon + 45 3070 9032, hvis du har spørgsmål til stillingen.

Vi holder samtaler løbende og ansætter, når den rette kandidat er fundet. Vi opfordrer derfor til, at du uploader dit motiveret CV hurtigst muligt via ”søg stillingen”.