Modul-System præsenterede nye produkter på CV Show 2025

Modul-System præsenterede nye produkter på CV Show 2025

-

På Commercial Vehicle Show 2025 i Birmingham, Storbritannien, præsenterede Modul-System flere nye innovationer med fokus på forbedring af sikkerhed, effektivitet og tilslutningsmuligheder for køretøjsflåder.

Intelligente sikkerhedslåse med Modul-Connect-integration

De besøgende blev præsenteret for Modul-Systems nyeste intelligente kroglåse, der er udviklet til at forbedre køretøjers sikkerhed. Låsene integreres fuldt ud med Modul-Connect-platformen via Bluetooth, hvilket giver brugerne mulighed for at kontrollere låsestatus (låst/ulåst) i realtid via mobilappen, webportalen eller displayet i køretøjet.

Denne løsning demonstrerede, hvordan fjernovervågning af låse kan hjælpe med at reducere problemer med ulåste køretøjer, der forårsages af menneskelige fejl, og styrke den generelle flådesikkerhed.

Smart-Floor – et letvægtsgulv med skridsikker overflade

Det nye Smart-Floor, der kun vejer 5,1 kg/m², blev fremvist som en af de letteste gulvbelægninger på markedet for erhvervskøretøjer. Den skridsikre overflade med høj friktionsmodstand og det ergonomiske design gør denne gulvbelægning ideel til vægtfølsomme installationer.

Overfladen er udviklet og testet for at sikre pålideligt greb i både tørt og vådt vejr, hvilket gør gulvet velegnet til brug året rundt.

Gulvet installeres ved hjælp af H-profiler, der giver plads til både udvidelse og sammentrækning som følge af temperaturvariationer, uden at der opstår udbulinger.

De besøgende fik også indsigt i, hvordan Smart-Floor kan kombineres med det crashtestede Smart Floor Bracket-system – et borefrit monteringssystem, der forenkler indretningen af køretøjer. Systemet er smart, sikkert og nemt at installere. Smart Floor Bracket er kompatibelt med OEM-trægulve såvel som alternative materialer såsom plastgulve.

Modul-Connect på køretøjets infotainment-skærm

Modul-System demonstrerede den seneste version af Modul-Connect-appen. Uanset køretøjsmærke kan appen spejles på køretøjets infotainment-skærm.

I Renault-køretøjer med Android Automotive har brugerne adgang til en indbygget Modul-Connect-app, der gengiver mobilappens grænseflade. På andre platforme spejles appen via Android Auto eller Apple CarPlay*.

De besøgende fik syn for, hvordan chauffører kan styre tilsluttet udstyr direkte via køretøjets skærm ved hjælp af en grænseflade, der er designet til at opfylde sikkerhedsstandarder for læsbarhed og brugervenlighed, så risikoen for distrahering under kørslen reduceres.

e-Power, e-Inverter og e-Heater

Udstillingen markerede også lanceringen af tre nye produkter: e-Power-batteriet samt vores e-Inverter og e-Heater.

e-Power og e-Inverter er modulære løsninger, der kan kombineres for at opfylde specifikke krav. Batteripakken fås i flere varianter, herunder Xtreme-versionen, som er ideel til kolde klimaer.

Ved at parre en batteripakke med den passende e-Inverter kan brugerne skabe en skræddersyet el-løsning.

Vores e-Heater fås i to varianter – 1000 W og 2000 W – så brugerne garanteres pålidelig opvarmning uden behov for, at motoren skal holdes i tomgang, hvilket øger komforten og reducerer mængden af emissioner.

Alle tre produkter er fuldt ud integreret med Modul-Connect for at sikre gnidningsfri overvågning og styring via appen eller webpportalen.

En vellykket begivenhed

Modul-Systems stand tiltrak sig stor interesse fra flådeejere, opbyggere og OEM'er. Live-demonstrationer viste, hvordan de nye løsninger arbejder sammen for at skabe mere sikre, effektive og intelligente køretøjer.

Modul-System sender en stor tak til alle besøgende og partnere, som var med til at gøre CV Show 2025 til en stor succes.

*Apple CarPlay kommer i år