Besøg Modul-System på Parcel+Post Expo 2019

Besøg Modul-System på Parcel+Post Expo 2019

-

                 

Verdens førende internationale messe og konference for post- og pakkebranchen finder sted i Amsterdam fra den 30. september til den 3. oktober 2019.

Messen giver post-, kurer-, distributions- og leveringsvirksomheder samt grænseoverskridende speditionsfirmaer mulighed for at se de nyeste produkter til branchen. Over 3.000 personer fra mere end 100 lande deltager hvert år i Parcel+Post Expo, hvilket gør det til den førende event for post-, pakke- og kurervirksomheder i hele verden.

Fra 1.-3. oktober finder du Modul-System på stand 535, hvor vi viser hele den ultralette Modul-Express-løsning til erhvervskøretøjer, der anvendes til post- og pakketransport. Løsningen består af gulv- og vægbeklædning, vægskinner, foldehylder med net og skillevæg med skydedør. Derudover installeres det nye system til vejning og overlastbeskyttelse i køretøjet.

Gulvbeklædningen Modul-Floor er en let sandwichkonstruktion i aluminium med integrerede aluminiumsskinner til fastsurring. Det gør bunden 15-20 % lettere end et traditionelt gulv i 12 mm krydsfiner. Gulvet limes fast til køretøjet, så borehuller undgås. Dermed elimineres risikoen for rust, og der bliver ikke problemer med batteripakken i el-køretøjer.

Den lette beklædning er en honeycomb-konstruktion i polypropylen, som er næsten 40 % lettere end almindelig krydsfinerbeklædning. De fastlimede vægskinner, som forstærker bilens karosseri, forbedrer sikkerheden og gør det muligt at montere foldehylder samt befæstigelsesøjer og -bånd.

Du vil også kunne se Modul-Systems patenterede foldehylder i ultra-højstyrkestål. De lette hylder kan bære 120 kg og er utroligt nemme at anvende. Tag også et kig på vores nye netløsning, som forhindrer pakker i at falde ned fra hylderne i tilfælde af en kraftig opbremsning. Nettenes placering kan meget nemt ændres takket være den modulære klemmefunktion.

Skillevæggen med skydedør er baseret på en let sandwichkonstruktion i aluminium, som er op til 50 % lettere end traditionelle skillevægge i stål eller aluminium. Døren kan leveres med et almindeligt håndtag uden lås eller med cylinderlås, smæklås eller on-demand elektrisk lås.

Vi er meget spændte på at vise messedeltagerne det nye vejesystem, som gør det muligt for chaufføren at se køretøjets totalvægt enten på telefonen via Modul-Connect-appen eller på et displaypanel i kabinen.

Ud over at man selv kan se alle de nyeste innovationer og teknologier, der driver denne branche fremad, er konferencen også vært for foredragsholdere, der skal debattere og diskutere vigtige emner og fremtiden for den globale post- og pakkebranche.

Parcel+Post Expo afholdes i hal 8, RAI Amsterdam, Europaplein, 1078 GZ Amsterdam i Holland, og det er gratis at deltage. Med 160 internationale udstillere er det en inspirerende netværksevent for post-, pakke- og kurerbranchen.

Vi glæder os til at byde dig velkommen, når du besøger Modul-System på stand 535.