Guide til el-drevne varebiler – udgave 2019

Guide til el-drevne varebiler – udgave 2019

-

Der er ændringer på vej på markedet for lette erhvervskøretøjer. Mens langt de fleste erhvervskøretøjer i dag kører på diesel, er producenterne i færd med at lægge om til bæredygtige alternativer. Efterhånden som virksomhederne forbereder sig på strammere emissionsregler og søger måder at tackle klimaændringer på, er elektrisk drevne varebiler en lovende mulighed for både enkeltbrugere og flådeejere. E-handel og den kraftige stigning i »sidste kilometer«- leverancer er drivkraften bag forandringer, især i byområder, og elektrificeringen af lette erhvervskøretøjer overvejes i stigende grad hos brugere, hvor miljømæssig bæredygtighed er afgørende for deres virksomheders fremtid.

 

Hvorfor opgradere til en elvarebil?

Eldrevne køretøjer giver betydelige fordele for alle virksomheder, og - af afgørende betydning - de giver økonomisk effektivitet. Den strøm, som køretøjet bruger, og som benyttes til opladning, er betydelig billigere end den tilsvarende mængde diesel. På samme måde er omkostningerne til servicering af en eldrevet varebil relativt lave. Der er ingen motor, der skal vedligeholdes, og alt i alt er der færre dele at efterse og udskifte på årsbasis. Det bliver lettere og lettere at finde ladestandere til at forsyne køretøjerne med ny energi. Det tager omkring 20 minutter at oplade et elektrisk køretøj til en rækkevidde på ca. 240 km behersket kørsel.

Ud over lavere vedligeholdelses- og driftsomkostninger giver eldrevne varebiler andre fordele i form af skatte- og omkostningsbesparelser fra regeringens "grønne" incitamentsordninger. Det store antal diesel- og benzinbiler, der er i drift rundt om i verden, er væsentlige bidragydere til CO2-emissioner, især i byerne. I modsætning til fossildrevne køretøjer, har eldrevne varebiler nul udstødningsemissioner. Da regeringer rundt om i verden har forpligtet sig til at opnå nulemissioner, er der mange fordele ved at købe et eldrevet køretøj. Der er en række finansielle fordele for både chauffører og flådeejere, lige fra skattebesparelser over tilskud-til-køb-ordninger og til fritagelse for trængselsafgifter.

At bruge en flåde af eldrevne køretøjer vil også forbedre enhver organisations image. Foruden de langsigtede fordele og reducerede driftsomkostninger er det en glimrende reklame at køre grønt.

 

Hvilke producenter tilbyder et elektrisk alternativ?

Især Nissan og Renault har et veletableret omdømme i markedet for eldrevne varebiler med to markedsledende køretøjer, nemlig Nissan e-NV200 og Renault Kangoo ZE.

En ny fuldelektrisk e-Crafter er på vej fra Volkswagen , som allerede har leveret de første enheder til en håndfuld større kunder i Tyskland, Storbritannien, Sverige og Holland , og bilen frigives til almindeligt salg i midten af 2019. Bilen har den fulde pakke af sikkerhedssystemer fra dieselmodellen, og bilens fine køreegenskaber er stort set bevaret.  

Mercedes-Benz forstærker indsatsen ved produktionen af eldrevne varebiler med eSprinter og eVito. Den store eSprinter kan fås fra 2020, mens den mindre, lettere eVito forventes at være til salg sidst i 2019. Begge køretøjer har forhjulstræk, hvorved det sikres, at tilføjelsen af det elektriske system ikke reducerer varerummets størrelse.   

Sammenmed Ford producerer Deutsche Post DHL Group varebilen StreetScooter Work XL. Denne varebil er baseret på et Ford Transit chassis udstyret med en batteri-elektrisk drivline og en opbygning konstrueret og bygget iht. Deutsche Post DHL specifikationerne. StreetScooter udleder hverken CO2 eller lokal luftforurening. Som en del af sin ambitiøse GoGreen-kampagne har gruppen planer om på mellemlangt sigt at udskifte hele sin flåde af post- og pakkedistributionsbiler med elektriske køretøjer, der lades med strøm fra vedvarende energikilder.

 

Hvad skal du overveje?

Hvis du overvejer at købe en elbil, er den afstand, du kan tilbagelægge på en enkelt opladning, meget vigtig for beslutningen. Der er flere faktorer, som kan påvirke en angivet rækkevidde negativt, lige fra virkningerne af koldt vejr eller brugen af klimaanlæg og til større nyttelast eller flere passagerer.

I dag er rækkeviddeangst dog af mindre og mindre betydning. Renault Kangoo er blevet opgraderet, så den har en rækkevidde på 270 km, hvilket reelt svarer til ca. 200 km. Lige i hælene på Renault har Nissan annonceret en opgradering af e-NV200, som ifølge producenten nu har en større rækkevidde på 280 km. Renault har gennemført en undersøgelse, der viste, at en varebilschauffør gennemsnitligt tilbagelægger ca. 110 km dagligt, hvilket betyder, at den rækkevidde, der angives for de fleste eldrevne varebiler, er en realistisk mulighed. Desuden har mange modeller af eldrevne biler varme i sæderne og mulighed for at forvarme førerkabinen, mens bilen står til ladning. Funktioner som disse er med til at reducere de krav, der stilles til batteriet under kørslen.

Langture er naturligvis kun en mulighed, hvis du ved, at der vil være opladningsfaciliteter undervejs, og når du når din destination. Ligeledes er det vigtigt at medregne den tid, det tager at genoplade en varebil. Kurervirksomheder, lokale myndigheder, forsyningsselskaber, små og mellemstore virksomheder samt enkeltmandsvirksomheder er blandt de organisationer, som ifølge eksperterne med fordel kunne opgradere til elbiler.

Lastkapaciteten og muligheden for let læsning er yderligere to vigtige faktorer at overveje, når man køber en ny varevogn, uanset om den er elektrisk. Ekstra vægt påvirker energiforbruget negativt i alle varebiler. En elvarebil er dog ikke mindre i stand til at transportere tung last end en tilsvarende dieselmodel. Nissan e-NV200 har f.eks. den samme lastvolumen som sit traditionelle modstykke. Desuden har den faktisk en nyttelast på 770 kg, hvilket er ca. 40 kg mere end dieselversionen. Ligeledes har Renault Kangoo ZE en nyttelast på 650 kg, hvilket er 20 kg mere end den traditionelle Kangoo-varebil.

Batterierne i en elvarebil står for en stor del af køretøjets vægt. Jo større den krævede rækkevidde er, desto højere er batterivægten. For at kompensere for denne vægt og sikre varebilens nyttelast er det vigtigt at indbygge lette indretningssystemer og andet letvægtsudstyr i køretøjet. Stål med ultrahøj styrke reducerer vægten af reolprodukter betydeligt uden at gå på kompromis med hverken sikkerheden eller køretøjets nyttelast. Med elvarebiler er der større risiko for at beskadige bilens batteri- og ledningssystem, når fittings monteres ved at bore direkte i gulvet. Derfor skal man overveje et ikke-indgribende gulv, som kan installeres med lim, for at undgå unødvendige skader.

 

 

Er elbiler fremtiden?

Norge er i dag førende i verden inden for brug af elbiler. Denne succes skyldes en række lokale og nationale incitamenter fra skat- og momsfri anskaffelse til gratis parkering og opladning. Den norske hovedstad, Oslo, har også bidraget til opbygningen af en solid opladningsinfrastruktur.

Bilproducenter over hele verden er ved at skifte holdning til elbiler. Succesen for klimaaftalen fra Paris har medført en stramning af grænserne for CO2-emissioner for biler rundt omkring i verden, hvilket uundgåeligt vil føre til en gradvis udfasning af fossile brændstoffer. Køretøjsfabrikanterne forstærker i høj grad deres indsats som reaktion på et voksende kundekrav om bæredygtige køretøjer, efterhånden som virksomhederne søger nye måder at modvirke klimaændringerne på.

Ligeledes har den hurtige vækst i salget af elbiler i Kina haft en virkning. Kina er i dag verdens største marked og domineres af nationale producenter. Derfor er ikke-kinesiske producenter meget opsatte på at få succes på dette vækstmarked og ivrige for at undgå, at deres kinesiske konkurrenter eksporterer.

Bilindustrien og regeringer rundt om i verden støtter overgangen til elektriske køretøjer for både enkeltbrugere og kommercielle flådeejere. Nylige undersøgelser foretaget af Renault-Nissan-Mitsubishi Alliance viste, at miljømæssig bæredygtighed er højt prioriteret af flådeejere i erhvervslivet. Globale data viste, at 66 % af de små virksomheder forudser, at deres flåder vil være fuldt elektriske inden for de næste 20 år, og 50% forventer, at det vil ske på den halve tid.

Kontakt vores team, og få mere at vide om Modul-Systems produkter og ombygninger til elvarebiler.  

Denne Hjemmeside anvender cookies.  Læs mere

Acceptere