En guide til WLTP for varebilsmarkedet

-

Fabrikanter af personbiler og lette erhvervskøretøjer skal foretage en række tests for at verificere, at de overholder forskrifterne, før deres køretøjer sendes på markedet. I september 2019 skal sker overgangen til en sådan test for lette erhvervskøretøjer.

Siden 1980'erne er der blevet anvendt laboratorietests til at måle køretøjernes brændstofforbrug samt emissioner af C02 og forurenende stoffer. Testene følger standardiserede procedurer, som kan reproduceres, og som gør det muligt at sammenligne resultaterne. På betingelser, der er defineret i EU-lovgivningen, var den nye europæiske kørecyklus-test (New European Driving Cycle, NEDC) baseret på teoretiske kørecyklusser for at teste forskellige bilmodeller og give forbrugerne mulighed for at sammenligne resultaterne.

Men i årenes løb har ændringer i teknologi og kørselsforhold betydet, at denne test ikke længere er repræsentativ for nutidens moderne kørselsforhold.

Derfor har EU udviklet en ny test, som trådte i kraft i 2017 med en gradvis overgang. Den nye test hedder Worldwide Harmonised Light Vehicle Test Procedure (WLTP). Mens WLTP blev udviklet som en global test for at muliggøre globale sammenligninger af brændstofforbrugsværdier, kan EU og andre regioner anvende testen på forskellige måder i overensstemmelse med deres individuelle lovgivning på køretøjsområdet. WLTP ændrer på afgørende vis den måde, hvorpå nye køretøjer bedømmes mht. deres miljøpåvirkning.

I modsætning til den gamle NEDC-test, som benyttede værdier baseret på en teoretisk kørselsprofil, er den nye WLTP-test udviklet på basis af virkelige kørselsdata. Disse data er indsamlet fra hele verden med henblik på bedre at repræsentere en bred vifte af køreprofiler.

Testen vurderer køretøjer ud fra forskellige gennemsnitshastigheder og en række kørselsfaser fra opbremsning og stop til acceleration. Den tager også energiforbruget for forskellige drivliner samt udvalget af elektriske køretøjer i betragtning. Hver drivlinekonfiguration testes med de enkelte biltypers letteste og tungeste version. WLTP giver et langt mere præcist grundlag for beregning af et køretøjs brændstofforbrug og dets emissioner, hvilket giver kunderne mere realistiske data, der bedre afspejler køretøjets præstationer under kørsel.

Brændstofforbrug og C02-emissioner

Brændstofeffektiviteten afspejler forholdet mellem den tilbagelagte afstand og den mængde brændstof, der forbruges til at tilbagelægge denne afstand, og der er en direkte sammenhæng mellem den mængde brændstof, som et køretøj forbruger, og den mængde C02, det udsender som følge heraf.

Da den gradvise overgang fra NEDC til WLTP begyndte i september 2017, har nogle køretøjer værdier fra begge tests. Sammenlignet med den NEDC er WLTP en længere og hårdere test, hvilket resulterer i en mere realistisk afspejling af kørselsforholdene i den virkelige verden. Som følge heraf vil WLTP-resultaterne utvivlsomt medføre højere C02-værdier for de testede køretøjer end dem, der er resultatet af NEDC. Disse værdier afspejler ikke ændringer i de enkelte køretøjers brændstofforbrug, men giver derimod en mere repræsentativ afspejling af deres miljøpåvirkning.

Virkningen af WLTP

De store forbedringer af testproceduren har til formål at give et langt mere præcist grundlag for beregning af et køretøjs brændstofforbrug og emissioner. Personbiler, der er registreret efter 1. september 2018, er nu omfattet af WLTP, og ændringen gælder for alle lette erhvervskøretøjer fra 1. september 2019. I kraft af den bedre tilnærmelse til den virkelige verdens kørselsforhold giver WLTP et mere informativt grundlag for at træffe beslutninger, uanset om der er tale om køb af en personbil eller en flåde af lette erhvervskøretøjer.

EU har haft strenge grænser for emissionerne fra køretøjer siden 1992. Incitamenter i form af skatte- og omkostningsbesparelser indgår i offentlige ordninger, der har til formål at fremme bæredygtig praksis og reducere skadelige CO2-emissioner. De CO2-emissionstal, der findes ved testene, anvendes til at fastlægge de skattemæssige rammer.  Da den nye testprocedure er langt mere stringent, vil de resulterende C02-værdier sandsynligvis være højere, hvilket kan flytte mange køretøjer op i højere skatteklasser. Det er endnu ikke afklaret, hvordan regeringerne præcist vil reformere den C02-baserede beskatning for at undgå at straffe de seneste købere og afskrække virksomheder fra at investere i mere grønne køretøjer til deres vognpark.

Tidligere blev tests foretaget med ubelæssede køretøjer med standardudstyr alene. Ifølge WLTP skal der nu foretages yderligere tests for at afspejle de forskellige udstyrspakker, der er til rådighed. Ekstraudstyr kan øge køretøjets vægt, hvilket betyder, at der forbruges mere brændstof til at holde køretøjet i bevægelse, og dermed også at der udsendes mere C02.

Vægten af de produkter, der er monteret i en varebil, kan påvirke, hvilken skatteklasse et givet køretøj hører til. I sig selv er en lavere vægt fordelagtig ved køb af  et køretøj, da skatten  sandsynligvis  vil være lavere. Selv om det ikke er et stort beløb for et enkelt køretøj, vil omkostningerne få betydning, når man tager antallet af køretøjer i en vognpark i betragtning. Det bør være muligt at bestille et nyt køretøj uden indvendig vognbund af f.eks. tunge krydsfinerplader og i stedet vælge en let, modulopbygget gulvbelægning. Modul-System tilbyder allerede nu en modulopbygget gulvløsning, som i gennemsnit er omkring 20% lettere end en krydsfinerbund. Tilsvarende har firmaets ultra-letvægts adskillelse potentielle vægtbesparelser på op til 50%. Alle Modul-Systems produkter er førende, idet de er konstrueret med tanke på vægten, hvilket gør dem til et langt mere fordelagtigt valg i lyset af de ændringer, som WLTP medfører.